PROGRAM:

kl. 19.00: Generalforsamling med dagsorden iflg. vedtægterne.

kl. 19.45 (cirka): Synnejysk kaffeboe (Sønderjysk kaffebord).

Sønderjylland er meget kendt for det sønderjyske kaffebord. Kagekulturen opstod i Danmark, da jernkomfurerne blev udbredt i 1850´erne, men det sønderjyske kaffe­bord opstod og slog rod under tysk styre efter 1864, hvor der var begrænsede muligheder for at forsamles og være ‘danske’.

Det var forbudt for sønderjyderne at samles, hvor der blev udskænket alkohol, fordi det efter prøjsernes opfattelse løs­nede sønderjydernes dansksindede tungebånd.

Til gengæld mødtes sønderjyderne i forsamlingshusene, hvor de samledes til fællessang, foredrag og kage­spisning, og på den måde opstod det sønderjyske kaffebord, der var et ”adels­mærke” for denne del af Danmark i tiden frem til 1920.

Det udviklede sig hurtigt til et overdådigt kage­orgie, fordi landbokonerne gerne skulle overgå hinanden  i bag­værk. Traditionen foreskriver at der skal være mindst 7 bløde kager, 7 tørre kager og 7 hårde kager.

kl. 20.15 (cirka): GENFORENINGEN OG GRÆNSELANDET

Foredrag af Simon Faber  om Genforeningen i hele Danmark og grænselandet i anledning af, at det i 2020 er 100 år siden Sønderjylland atter blev dansk.

Simon Faber er projektleder for  ”Genforeningen 2020”, og tidligere overborgmester i Flensborg:

Der er indlagt pause i foredraget.

Deltagelse i arrangementet er gratis for medlemmer.

Ikke-medlemmer indbetaler 50 kr. for foredrag eller 80 kr. for hele arrangementet.

Beløbet skal betales forud på reg.nr. 6853 konto nr. 0001008933 eller MobilePay 88113. 

Tilmelding til generalforsamling er ikke nødvendig, men af hensyn til borddækning og traktement skal man melde sig til hos Ingrid Sonne

senest fredag 20. marts 2019 på mail: ip@sonne.nu  mobil: 23 49 23 76 .

 

 

Sønderjylland er meget kendt for det sønderjyske kaffebord. Kagekulturen opstod i Danmark, da jernkomfurerne blev udbredt i 1850´erne, men det sønderjyske kaffe­bord opstod og slog rod under tysk styre efter 1864, hvor der var begrænsede muligheder for at forsamles og være ‘danske’. Det var forbudt for sønderjyderne at samles, hvor der blev udskænket alkohol, fordi det efter prøjsernes opfattelse løs­nede sønderjydernes dansksindede tungebånd. Til gengæld mødtes sønderjyderne i forsamlingshusene, hvor de samledes til fællessang, foredrag og kage­spisning, og på den måde opstod det sønderjyske kaffebord, der var et ”adels­mærke” for denne del af Danmark i tiden frem til 1920. Det udviklede sig hurtigt til et overdådigt kage­orgie, fordi landbokonerne gerne skulle overgå hinanden i bag­værk. Traditionen foreskriver at der skal være mindst 7 bløde kager, 7 tørre kager og 7 hårde kager.