Skumring er et ord, der spreder stemning,  solen er lige gået ned,  

dens bløde stråler slukkes gradvist,

nu dukker skumringen op, klædt i bløde gevandter.

Skygger, tåge, hygge, fantasien slippes løs.

 

I mange år har der været tradition for oplæsning af bestemte tekster på et og samme tidspunkt

i alle nordiske lande – denne ”skumringstime i Norden” er en del af den nordiske litteraturuge.

Årets tema til højtlæsning er ”Helte i Norden”. Udover oplæsningen byder biblioteket på mini-bogcafé med nordiske bøger

og lidt vådt og tørt til ganen.

Der vil være et musikalsk indslag og akkompagnement til fællessange med elever fra Assens musikskole

 

Arrangementet er gratis